Inden året er omme påbegynder Kirkens Korshær et socialt arbejde i Sydlolland med udgangspunkt i vores pastorat.

Som mange sikkert allerede ved har vi fået tildelt en halv præstestilling mere, svarende nogenlunde til den halve stilling Nebbelunde-Sædinge havde før. Men hvor tidligere Nebbelunde-Sædinge præsten havde 50% tjenestepligt i Maribo, har vores kommende præst 50% til rådighed for Kirkens Korshær.

24 nye alterbægre til Kirsebærhaven

Donation fra Lions Club Sydlolland betyder, der igen holdes nadvergudstjenester.

Der bliver igen holdt andagt hver første tirsdag i måneden kl.10:30 i Kirsebærhaven v. Jesper Bacher.

Vi er nogle frivillige, der hjælper md kaffe og henter beboerne. Der har det seneste års tid fra beboerne været ytret ønsker om nadver.

Blomsterparken havde en alterkalk, som i sin tid blev skænket af Rødbygård. Vi søgte så Lions Club Sydlolland om 24 bægre, da vi ikke havde nogle. Og i anledning af deres100 års jubilæum fik vi et beløb, der suppleret af Sammenslutningen af Frivillige Blomsterparken/ Kirsebærhaven blev til 24 alterbægre.

Med hjælp fra frivilligkoordinator Gitte Kølle fik vi organiseret et rullende alter, dug og lysestager.

Den 7. marts blev der holdt gudstjeneste, hvor alterbægrene blev indviet. Samtidigt blev et nyt elorgel, doneret af en anonym giver, indviet. Det kom i brug første gang, da salmerne blev sunget til gudstjenesten. Beboerne fra Blomsterparkener glade og slutter godt op om gudtjenesten.

Mie Nordendorf

Aktivitetsudvalget

Rødby/ Ringsebølle menighedsråd

 

 

Gudstjenester