Mere om Ringsebølle Kirke

Kirken hed oprindelig Egeby, efter en landsby af samme navn, som lå i nærheden af kirken. Her har også været en større gård, da det af gamle skrifter fremgår, at ridder Henrik Wardenberg af Egeby har skænket gods til kirken. Hans gravsten dateret 1414 skal også have ligget i kirkegulvet. Denne landsby og gård er senere forsvundet, måske i forbindelse med oversvømmelse. Her fortæller historien, at på Valdemar Atterdags tid (1340-1375) brød Østersøen ind over landet og ødelagde Egeby undtagen kirken. Denne vandflod blev ifølge gamle sagn kaldet ?syndfloden?, og det hedder sig også, at Ringsebølle kirke har stået ?Syndfloden? over. Præsten flyttede derefter til Rødby, og siden har sognet været anneks. Det skal nok også ses som en følge af, at Rødby på dette tidspunkt havde vokset sig større som følge af sin bedre placering ved Rødby Fjord, og deraf følgende betydning som overfartsby til Tyskland.

   Da Ringsebølle kirke var ret velstående, begynder nu en strid om denne formue, hvilket ses af gamle dokumenter tilbage fra 1428 ? 1437 og igen i 1539, da man søger at lægge kirkens indtægter ind til Rødby kirke, der tilsyneladende altid har manglet penge til vedligehold.

Efter svenskekrigene i midten af 1600 tallet var den gal igen, da Rødby folkene søgte at få kirken nedlagt for at dens indtægter kunne komme Rødby til gode. Gårdene i Ringsebølle beskrives som praktisk talt jævnet med jorden og kirken brøstfældig, men også dette anslag blev afværget af beboerne i sognet, der værnede om deres selvstændighed.

   Der var dog også et andet problem, idet det før udtørring og afvanding kunne være vanskeligt for sognets beboere, der jo boede i Ringsebølle og Lundegårde, at komme frem til kirken på grund af at vejen var oversvømmet.

   Efter reformationen hørte kirken under kronen som en af Lollands mere velhavende landsbykirker. Kirken blev i 1726 tilskødet Abraham Lehn til ?Højbygård? og med denne i 1803 indlemmet i stamhuset ?Sønderkarle?, det der senere fra 1819 blev Baroni af samme navn.

Kirken blev selvejende den 1. oktober 1953, hvilket var forholdsvis sent, da de fleste af egnens kirker havde fået selveje allerede i 1920erne.

 

Kirkens ydre

 

Kirkens ydre

Kirken består af romansk skib og kor bygget af kampestenskvadre, koret er dog senere udvidet til dobbelt størrelse. I forbindelse hermed har man tilsyneladende genbrugt kampestenskvadrene fra den oprindelige gavl i koret nederst, og derefter muret op med teglsten (munkesten). Våbenhuset er fra en senere periode, og vi kan af tilmurede vinduer se at det tidligere har været mindre.

   Kirken har aldrig haft tårn, men indtil midten af 1800tallet hang kirkens klokke i en klokkestabel der stod på kirkegården, nu hænger klokken i en glug i kirkens vestgavl.

Efter udsagn fra sagkyndige er klokken i senromansk stil fra 1200 tallets første halvdel og er dermed utvivlsom en af de ældste kirkeklokker på Lolland.

   Der skal have været en klokke mere, og sagnet fortæller at den faldt i søen da klokkestabelen hvor klokkerne hang væltede, en anden måske mere sandsynlig forklaring er, at klokken blev afleveret ved en klokkeskat som Frederik den l udskrev i 1528, her skal der fra hele landet være afleveret omkring 2.000 klokker der blev brugt til støbning af kanoner.

De udhugne væsener i kirkemuren har til alle tider talt til fantasien
De udhugne væsener i kirkemuren har til alle tider talt til fantasien

 

Kirkens indre

Kirken blev gennemgribende restaureret i 1870, hvor bl.a. gavlene blev fornyet ned til hvælvingerne, og det er her man lavede afstribningerne i pudset så det skulle ligne kampestenskvadre.

   Kirkens inventar er på nær døbefonten af nyere dato idet både alterpartiet, prædikestol og stolestader blev fornyet i forbindelse med restaureringen i 1870, altertavlen er signeret A. Dorph 1870.

Samme maler har tilsyneladende været på arbejde i Tågerup kirke, hvis alterbillede også er signeret af A. Dorph 1876.

   Døbefonten, der sandsynligvis er lige så gammel som selve kirken, er udhugget i granit og har rundbuede felter.

   Orglet blev købt i 1989 fra kirken i Hjordkjær i Sønderjylland, hvor det havde været i brug fra slutningen af 1950erne.

Købesummen inklusiv transport opsætning m.v. var kr. 175.000,-.

Kapel og graverbygning er opført i 1974, hvor det afløste en gammel kørelade der var meget forfalden.

Den gamle vikingescene byder velkommen i kirkerummet.
Mange børn er i århundredernes løb døbt ved fonten med Mariae Bebudelse i fadet.
Den gamle vikingescene byder velkommen i kirkerummet.

 

 

Sagn om Ringsebølle Kirke

Kirken ligger lidt skævt i forhold til sognet, da det meste af Ringsebølle sogn ligger inden for bygrænsen i Rødby og resten i Lundegårde. For at komme til kirken skal man faktisk køre et lille stykke i Tågerup sogn.

   Gennem tiden har der været mange myter og sagn om Ringsebølle kirke. Med hensyn til kirkens placering fortælles, at man egentlig ville have bygget kirken ved gårdene i Ringsebølle, men hver nat blev stenene flyttet ud på holmen i søen, så det endte med at kirken blev bygget her.

   En anden ting, der har givet anledning til sagn og myter er de stenrelieffer der er i kirkens mure, bl.a. over indgangsdøren fra våbenhuset og ind i kirken. Her fortæller sagnet om en kamp mellem to brødre, hvor den overlevende som bod for broderdrab byggede kirken, men det er nok nærmere et symbol på kampen mellem det onde og det gode.

Desuden er der også de to relieffet på korets ydermure, henholdsvis dyrefiguren på nordmuren, der efter sagnet skal være en drage, der har været på stedet inden kirken blev bygget. Mandshovedet på sydmuren har måske været ment som en skytshelgen for kirken, da man ser disse relieffer på flere kirker fra samme tidsrum som Ringsebølle.

Hans Christian Bentsen

 

Gudstjenester